Kontakt os
Du kan let og hurtigt sende os en besked i nedenstående formular.
Jysk Entreprenør er naturskaber. Det betyder, at vi yder en aktiv indsats for at skabe naturen, sådan at denne trives bedst muligt. Vores mange års erfaring med den danske natur har udstyret med en bred viden inden for naturpleje, og vi ved derfor lige hvilken arbejdsindsats, som kan gavne naturområder, der trænger til pleje eller genopretning.
Dette gælder uanset natur- eller landskabstype, og om der er tale om mindre opgaver af manuel karakter eller større opgaver, som kræver flere maskintyper. Det enkelte naturområdes beskaffenhed bestemmer maskinvalget; vi anvender den maskine, der passer bedst til opgaven og samtidig skåner området.
Naturpleje og naturgenopretning er begreber, som ofte anvendes i flæng. Selv om definitionerne heraf adskiller sig fra hinanden, hænger de to begreber dog også ofte sammen. Naturpleje forstås som foranstaltninger, som skal overholdes med henblik på at sikre opretholdelse eller fremme af en særlig natur- eller landskabstype og gælder på offentlige såvel som private arealer. Naturgenopretning dækker over et aktivt indgreb i et naturområde, som udføres for at genskabe stedets tidligere naturtilstand.
Derudover adskiller disciplinerne sig ved forskellige tidsfaktorer. Naturgenopretning vil i praksis som oftest være en tidsbegrænset indsats med forandring af et område, hvor naturpleje er en tidsmæssig ubegrænset indsats med løbende vedligehold.